Før Ali Movasat blev en af Danmarks mest succesfulde DJs i nullerne, var han børnesoldat i Iran. Som 13-årig blev han udpeget af militæret, og han oplever uhyrligheder, der er nærmest umulige at forestille sig. I dagens Genstart fortæller han om rejsen fra det iranske regimes rædsler til livet som klubkonge under aliasset DJ Aligator.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 1. juli 2025.
--------
26:29
--------
26:29
14 kvindedrab på et halvt år
En 47-årig kvinde bliver dræbt i Brønshøj - og endnu en gang mistænkes en tidligere partner. Alene i år efterforsker politiet 14 sager, hvor kvinder er blevet dræbt eller udsat for dødsvold. Nu tester politiet et nyt værktøj: den omvendte fodlænke, der slår alarm, hvis gerningsmanden nærmer sig. Men kan det forhindre det næste drab? Genstart taler med DR's retsanalytiker Louise Dalsgaard.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 30. juni 2025.
--------
22:52
--------
22:52
Daddy issues
NATO's nye generalsekretær, Mark Rutte, stiller sig foran pressen og kalder Donald Trump for "daddy". Det lyder som en joke, men det er det ikke. For bag charmen og smigeren ligger en strategi: at holde verdens mest magtfulde mand inden for døren. Til NATO-topmødet i Haag gør Rutte alt for at charme Trump, med royal overnatning, søde beskeder og talegaver i verdensklasse. Men virker det? Eller betaler Europa en pris for at holde fast i sin amerikanske beskytter? Genstart i dag med DRs EU- og NATO-analytiker Per Bang Thomsen.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 29. juni 2025.
--------
21:45
--------
21:45
God stil
Danskstilen har i generationer været et dannelsesritual i gymnasiet - præget af ungdommens stemme og kommafejl. Men robotterne er kommet. Kunstig intelligens kan på sekunder levere stile, der lyder rigtige, men føles... tomme. Hvad sker der med danskstilen, når lærere i stigende grad må gætte, om det er en elev eller en maskine, der har skrevet? Genstart i dag om, hvordan AI forandrer eksamen, dannelse og lærergerningen med gymnasielærer og formand for GL, Anders Frikke.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 27. juni 2025.
--------
23:18
--------
23:18
Klam kylling
I årevis har KFC solgt deres kylling med løftet om, at det er "fingerlickin' good". Men nu retter DR's forbrugerprogram Kontant en skarp lygte mod fastfoodgigantens danske restauranter. I dag fortæller vært Jacob Kragelund om afsløringer, der viser systematisk fusk med datomærkninger og kylling, der ifølge flere tidligere ansatte burde være smidt ud. Efter Kontants afsløringer har Fødevarestyrelsen uddelt en stribe sure smileyer, og KFC har fyret hele den danske ledelse og meldt, at restauranterne lukker, indtil nye ejere er fundet.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 26. juni 2025.
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.